HelKropsterapi ved Louise Engedal Kronborg

Kort

Jeg er fra 1979, mor til en datter i gymnasiet og to enæggede tvillingepiger i udskolingen, og så er jeg gift med en dejlig mand. Jeg er uddannet fra Suhrs Seminarium i 2005, har arbejdet i ti år med mad, børn og unge. Jeg har skiftet spor to gange siden da. Senest da jeg blev kropsterapeut, men før det da jeg valgte at takke ja til stillingen som koordinator for DR Pigekoret.

Jeg tror ikke på, at noget man lærer er spild (hvilket min vej på arbejdsmarkedet også indikerer), for alt hvad vi begiver os ud i, skaber den vi er i dag. Og i dag er jeg lige præcis der hvor jeg på bedste vis kan hjælpe andre videre i deres liv, fordi jeg har lært en masse fra andre fag, som alt sammen er kogt sammen til erfaring og viden jeg bruger hver eneste dag.

 

Når der er tillid, kan alt ske. Processer kan se helt forskellige ud. Nogle foregår på briksen, nogle tydelige og eksplosive, nogle ganske stille. Andre igen foregår måske først når man sidder i bilen på vej hjem, eller ved aftensmaden, den næste dag, hvor man kan opleve alle slags følelser, der pludselig skal have det udtryk de måske ikke har fået i meget lang tid. Nogle mærker ændringer i energien, eller at smerte blusser op. Det kan se meget forskelligt ud.

Det vigtigste for mig, er at skabe tillid

Spirende bevidsthed

Det startede egentlig for rigtig mange år siden - måske i teenageårene. Følelsen af, at krop og sind hænger sammen. Dengang jeg blev bevidst om det, sådan rigtigt, var det lidt skørt, at tænke på den måde. Men mine forældre har altid været åbne, og jeg følte mig ikke forkert. For mig handlede det egentlig heller ikke om tanker, men om en følelse. En følelse af at være en del af noget større, en følelse af, at det jeg gjorde, tænkte og oplevede gav sig til udtryk i min krop. Men jeg råbte ikke højt om det - det var der bare. Bevidstheden har dog boet i mig lige siden. Og interessen for at forstå sindet og hvordan det i øvrigt hænger sammen med kroppen, er kun vokset i takt med at jeg har suget viden om det til mig i mit voksne liv.

 
På et tidspunkt blev tanken om, at krop og sind unægteligt hænger sammen, udgangspunktet for den måde jeg bevæger mig i livet. Men der gik alligevel mange år, før jeg blev bevidst om, at min levevej selvfølgelig også skulle ligge her.  

Til gengæld, da det tidspunkt kom, stod det så klart og med store bogstaver bøjet i neon, at jeg var nødt til at stoppe i mit, ellers virkelig spændende, og forholdsvis eftertragtede job. Det er tit sådan, at man skal skubbes lidt udefra, i den slags situationer, og for mig skete det også via omstrukturering og arbejdsopgave-ændringer, som jeg ikke længere ville være en del af. Og bum… jeg tog beslutningen og sagde; nu må det bære eller briste. 


Så uden job og sikring på den front, fandt jeg alligevel pengene til at melde mig ind på Totum - Skolen for kropsterapi, hvor jeg startede i april 21.
Og jeg er glad for beslutningen. Det føles helt rigtigt, og jeg er igang med endnu et af livets kvantespring. Det er virkelig dejligt. 
 

Min vej ind i dette fag har ikke været lige på nogen måde.

Jeg har altid vidst at jeg ville være selvstændig. Jeg ved ikke helt hvorfor. I min opvækst var jeg ikke et sekundt i tvivl om at  jeg ville være frisør eller fotograf. Sidstnævnte gik jeg igang med at læse, men fik midt i det, besked om, at jeg var kommet ind på Suhr Seminarium, hvor jeg, som noget nyt også var blevet interesseret i at studere. Jeg skiftede uddannelse og i 2005 blev jeg færdig som Professions bachelor i Ernærin og Sundhed - med speciale i humanernæring.

På det tidspunkt ventede jeg mit første barn, så først efter en lang barsel, fik jeg mit første job, hvor jeg lavede mad sammen med og til børn. Jeg havde en del af den slags jobs, og fik også mine tvillinger midt i det.

At få tvillinger, er ikke nogen let opgave, og som det er med alle, der bliver mor, sætter det gang i en masse indvendigt. Og jeg gennemlevede en stor krise og udviklingsperiode. Da det havde lagt sig, kunne jeg mærke at der skulle ske noget helt andet. Og dagen efter nytårsaften 2015, landede et fantastisk job som koordinator for DR Pigekoret i min turban. 

I tiden under min ansættelse i DR, opdagde jeg utrolig meget om mig selv. Jeg læret en masse om mine grænser, hvad der betød meget for mig og omvendt hvad jeg virkelig ikke ville bruge mit liv på længere. Jeg så pludselig  hvor nogle af mine største passioner og kvalifikationer faktisk lå, og jeg blev påvirket på forskellig vis - både psykisk og fysik, og til sidst besluttede jeg mig for at handle på det jeg godt vidste jeg skulle - nemlig arbejde med mennesker. Jeg startede på at uddanne mig til Kropsterapeut.

Emma
"

Behandlingen jeg fik af Louise fik hele min krop og mit system til at slappe af. Jeg fik forløst følelser, jeg ikke vidste sad fast og følte mig svævende bagefter. Louise fik mig til at slappe helt af, og jeg nød hvert minut.

Gabi
"

"Efter en behandling hos Louise føler jeg mig frigjort – både for spændinger i muskler og led, men også for affaldsstoffer. Jeg har en større følelse af velvære end ved en mere klassisk massage og Louise formår at målrette behandlingen til præcis mine behov og skavanker. Jeg kan kun anbefale Louise på det varmeste".

Gry
"

Tak for nærende og dybtgående behandlinger. Jeg oplever at blive mødt, holdt og blidt skubbet i retning af at blive endnu mere mig. Jeg har følt mig tryg til at dele og til at slippe hvad der var klar. Jeg kan bestemt anbefale dine behandlinger som både blide og udfordrende på samme tid. Med plads til at kigge på alt der måtte kigge frem af tanker og følelser og smerter.

HelKropsterapi

Skyttebjerg 15

2850 Nærum

93903663

helkropsterapi.dk