HelKropsterapi ved Louise Engedal Kronborg

Unge der brænder sammen

Mange unge er i dag meget pressede. Mange har endda stress, depession eller angst. 

Via kropsterapi, kan vi skabe det rum og den ro, der skal til, for at du selv mærker det du har brug for. Mærker din krop, og giver dig lov til at være med det der fylder, fremfor fx at kæmpe med det, skulle præstere med det, skulle skjule det eller flygte fra det. 

Det rum jeg skaber for unge mennesker, tillader at du kan læne dig ind i min viden og erfaring. Via kroppen genskabes tillid til at mærke dig selv, og du lærer derved at stå op for, og handle på, det du har brug for. 

Måske er det netop pauserne, som sindet kalder på fra et sted, hvor det hele tiden udsættes for eksprosioner af indtryk og hvor kroppen ikke mærker at pauserne er nødvendige. Måske er det grænser, som lige netop du har brug for at lære at mærke, men også mærke styrken som findes inde i dig, til at stå op for dine grænser. Måske er det en gammel sorg fra folkeskolen, du inderst inde bærer på, og som du knapt mærker, men som er med til at forhindre dig i at være hele dig. Det kan være at du ved sorgen findes, men ikke har lyst til at være med den, og derfor af og til må feje den ind under alle studiebøgerne for at presse den væk. Det kan også være at du ikke ved at den eksisterer, eller rettere ved at den stadig bor i din krop. 

Det at bære på gamle uforløste oplevelser, kan føles tungt. Og den energi vi kan bruge på at bære den kan medføre at vi ikke har energi til ret meget andet. Hvis du har mod på det, er du hjertens velkommen hos mig, så vi sammen kan kigge på det ved hjælp af kropsterapien. 

Eksamensangst

Mange unge mennesker oplever en stor angst ved at gå til eksamen. Det kan helt forhindre vekommende i at være i stand til at gå til eksamen, men det kan også være så angstprovokerende, at man oplever et tomrum, som man ikke kan forklare - den såkaldte mur. Man kan opleve, at man ikke er den man rigtigt er, fordi nevøsiteten eller angsten fylder så voldsomt. Og det er vanvittig ubehageligt.

 

Hvis du har lyst til at arbejde med hvad det handler om inden i dig, så kan kropsterapien være et rigtig fint redskab til at blive klogere på hvilke begrænsninger eller følelser der ligger bagved reaktionen, og bevidstliggørelsen kan i sig selv flytte dig langt. Kropsterapien kan altså hjælpe dig til at mærke hvad der foregår i kroppen, og til måske at sætte ord på. Det kan give dig følelsen af at tage ansvar og blive herre i eget hus, fordi du kan komme til at opleve en forståelse af hvad det drejer sig om, og dermed kan begynde at handle på det der skal til, for at få en ny oplevelse med eksamenerne. 

Børn

Børn har generelt meget let adgang til deres krop og den energi, styrke og sorg der findes i den.

I mit behandlerrum kommer mindre børn, der har brug for støtte i svære situationer som når de fx gennemgår en skilsmisse. Jeg har også børn, der plages af daglige fysiske smerter. Uanset om det er det ene eller det andet, er min erfaring, at det at få sit eget rum, uden at skulle forholde sig til forældrenes vante ord, meninger og følelser, skaber en ny måde at kunne udtrykke sig. Og når dette ser, får de ofte kontakt til det som ligger bag sorgen eller de fysike gener. Min oplevelse er, at dette kan opløse følelsen.

Noge børn har som sagt meget let adgang, og har måske ikke været i smerten ret længe, og så kræver det ikke mange sessioner at få et nyt billede af hverdagen. Andre har været i det ubehagelige længe, og har måske brug for længere tid til at skabe tillid til deres krop, så den får lov at slippe det der skal slippes. 

Ligegyldigt om det er detn ene type barn, eller den anden, er det en mulighed at skabe rummet for et barn, så det på ny kan være med det der fylder.

Jeg anbefaler altid forældre, der er i tvivl, at give deres børn denne mulighed, ikke mindst fordi jeg tror, at blot det at tilbyde ens barn dette rum, viser barnet at forældrene gerne vil støtte en positiv forandring for det. det i sig selv er et positivt skridt på den helende vej. 

HelKropsterapi

Skyttebjerg 15

2850 Nærum

93903663

helkropsterapi.dk