HelKropsterapi
Louise Engedal Kronborg

´Som manD siger´
En podcast for mænd - og dem som elsker dem

Nysgerrigheden på mænds følelsesliv, med særligt fokus på, hvornår det kan være let og hvornår det kan være svært at udtrykke sig, sætter rammen for denne samtalerække. Der vil blive sat ord på nuancerne mens der gives plads til at undersøge, hvorfor man kan føle sig hjemme i sit udtryk af følelser fx ift. sin partner, men ikke når det kommer til vennerne.

De er hhv. en mand og en kvinde, de er gode venner, og de deler interessen for de dybe samtaler og nysgerrigheden omkring mænd og deres følelsesliv.  Dan Lübbers har tidligere været professionel fodboldspiller og har siden arbejdet med mennesker i forskellige arenaer. Desuden har han også været med til at facilitere en frivillig mandegruppe.  Louise Engedal Kronborg har arbejdet med mad, børn og unge, siden som koordinator for DR Pigekortet, og er i dag kropsterapeut og igang med at uddanne sig til parterapeut og sexolog.  

Begge har interesse for det at skrive, Louise på hemmeligt hobbyplan, mens Dans poesi har fået sat musik til i samarbejdet Jung-Lübbers. De vil forsøge at få musik, poesi eller kunst i anden form til at være et gennemgående omdrejningspunkt. Et omdrejningspunkt der danner rammen for fortællinger om situationer hvor gæster er blevet inspireret til at udtrykke sig eller at finde nye veje at bevæge sig på.

Det hele gøres via rolige samtaler, hvor der er plads til at tænke sig om, at mærke efter og udtrykke sig på den måde som det kalder på.

Mikkel Braginsky 1:2
- Det vigtigste er at være præcis og tydelig i sin kommunikation

Dette afsnit er første ud af to. Vi taler med Mikkel Braginsky, manden bag bl.a. bog og podcast, ved samme navn, nemlig Hankøn.  

I samtalen med Mikkel fletter han oplevelser fra sit eget liv sammen med viden fra sit virke som mandecoach. Han fortæller bl.a. om hans vej til en bevidsthed omkring sit eget følelsesliv og dertil hørende sårbarhed. I den forbindelse snakker han om den styrke, der ligger i at kunne udtrykke netop sårbarheden, så man ikke kun "lever på overfladen", men tør tage fat på det svære og det som gør ondt - for dér ligger guldet i form af udvikling. 

Alt det vidste den unge Mikkel ikke. Det skulle han lære og forstå på egen krop. I dag lever han af at tale højt om det, både med sine klienter og, som nært, i sin podcast og bogen Hankøn.

Jacob Ley 2:2
- at kende familiehistorien og få diagnoser, har hjulpet på selvforståelsen

Dette afsnit er anden del af to. Vi taler med Jacob Ley, animationsinstruktør, og blandt meget andet, manden bag fænomenet John Dillermand. 

Vi snakker blandt andet om det at vokse op med nogle forældre der ikke havde redskaberne til at tale om følelser, og om hans følelse af, at vrede var noget der skulle gemmes langt væk. 

For faderen, der blandt andet spillede jazz på de helt store danske scener, var musikken det sted han kunne udtrykke sig, mens Jacob savnede et følelsesmæssigt udtryk, der også gik hans vej. Til gengæld lærte Jacob musikken at kende indefra, og for ham blev det også et sted at forløse sine frustrationer.

Nu er Jacob netop blevet 50 år, har fået tre børn, og er blevet klogere på sig selv og på sit liv. Han er blevet diagnosticeret med ADD og aspergerdiagnose, hvilket har gjort ham bedre i stand til at forstå sig selv og sin opvækst. 

Lyt med når vi bevæger os ned i mørke kroge af barndommen, gennem ungdommens opdagelse af at være meget dygtig til noget, over frustrationerne efter en skilsmisse, til forståelse og det at lære sig selv at kende gennem diagnoser og det at kende til sin families historier.

Jacob Ley 1:2
- at kende familiehistorien og få diagnoser, har hjulpet på selvforståelsen

Dette afsnit er første del af to. Vi taler med Jacob Ley, animationsinstruktør, og blandt meget andet, manden bag fænomenet John Dillermand. 

Vi snakker blandt andet om det at vokse op med nogle forældre der ikke havde redskaberne til at tale om følelser, og om hans følelse af, at vrede var noget der skulle gemmes langt væk. 

For faderen, der blandt andet spillede jazz på de helt store danske scener, var musikken det sted han kunne udtrykke sig, mens Jacob savnede et følelsesmæssigt udtryk, der også gik hans vej. Til gengæld lærte Jacob musikken at kende indefra, og for ham blev det også et sted at forløse sine frustrationer.

Nu er Jacob netop blevet 50 år, har fået tre børn, og er blevet klogere på sig selv og på sit liv. Han er blevet diagnosticeret med ADD og aspergerdiagnose, hvilket har gjort ham bedre i stand til at forstå sig selv og sin opvækst. 

Lyt med når vi bevæger os ned i mørke kroge af barndommen, gennem ungdommens opdagelse af at være meget dygtig til noget, over frustrationerne efter en skilsmisse, til forståelse og det at lære sig selv at kende gennem diagnoser og det at kende til sin families historier.

Eskil
- Lyt og accepter er blevet rettesnoren i livet

I sine sene teenageår møder Eskil nogle unge fyre, som han kan åbne sig for og spejle sig i, og pludselig forstår han at han altid har savnet netop dette rum for at føle sig hel. Denne ny opdagelse bringer ham i kontakt med sin længsel for at kunne sætte ord på det dybe indre liv, som han vidste var der, men som han tidligere ikke forstod hvordan han skulle bringe i spil. 

Med sine kun 31 år, har Eskil bevæget sig ind i et spændende landskab af følelser, og bl.a. opdaget hvordan han, fra at føle sig anderledes og ensom i sit væsen, bl.a. fandt vej til en dyb  accept af forældrenes formåen omkring hans opvækst. Samtidig har han både nået at været elitesportsudøver, men også uddannet sig til kropsterapeut samt skuespiller. Og gennem alle disse bevægelser har han skabt en kontakt til sig selv, som er dyb og reflekteret. Alt sammen noget, man som nybagt far kan have svær ved at bevare, men som Eskil insisterer på skal forblive - kontakten og bevidstheden om sine behov, trods alt det som der følger med den ny rolle.

Bogen vi taler om er: ‘Ind i musikken : en bog om musik og bevidsthed’ af Peter Bastian.

Thy
- arbejdet med at finde sit indre kompas

I dette afsnit snakker vi med Thy, der lige efter de 50 år opdager at han hele livet har navigeret efter andres behov og krav. Opdagelsen leder ham bl.a. ind i en skilsmisse men også en nuanceret verden af følelser, som er et nyt landkort at navigere i og efter. 

Lyt med og hør om Thys erfaringer fra sin barndom i en familie med far, mor og tre børn, om fraværet af forældrenes følelser, om hvor let det er, på den baggrund, at glide med flokken og ikke tillade sig at stoppe op og mærke efter.

Ulrik
- fra vred ung, kok til voksen mand med adgang til fuldt følelsesregister

I dette afsnit kan du høre om hvordan Ulrik har levet et liv som kok på topplan, hvordan det er at leve et liv hvor følelser næsten føles ikke-eksisterende, og hvordan vreden alligevel kunne få afløb gennem musik.  

Han fortæller også om hans vej gennem opdagelsen af de svære følelser, hvordan han har lært at rumme dem, og om hvor han er i dag - med et rigt følelsesliv - og hvordan det giver ham stor glæde.

Introafsnit

I dette afsnit sætter Louise og Dan rammen for det rum de ønsker at skabe i denne samtalerække. Du kan høre om deres tanker om samtalerne og lidt om, hvem de begge er. Bl.a. fortæller de om hvorfor de finder det vigtigt at give mænd plads til at tale om det sårbare og svære.

HelKropsterapi

Skyttebjerg 15

2850 Nærum

93903663

helkropsterapi.dk